Retorik slut (næsten) – økonomi start!

Så er sommerens eksamener gennemført og en lang “ferie” venter. Jeg har selvfølgelig allerede alt for mange sommer-projekter. En af dem er at læse min gamle matematikbog og forud-snuse til et kompendie om erhvevsøkonomi. To år med koncentreret retorik – nu venter et stk. bachelor-projekt (forslag til emneområde modtages gerne) og erhversøkonomiske valgfag.

Det er underligt allerede at to år er gået i KUA’s osteklokke. Og hvad har jeg så lært? Heldigvis en del synes jeg selv. Under eksamenslæsningen fandt jeg ud af at både anders Fogh og Blair bruger mange gentagelser i sine taler (hvilket er effektivt). Jeg opdagede de såkaldte Fogh’ske sandheder (påstande som fremstilles selvsikkert nok til at de ikke behøver forklares), og at skjulte stilfigurer har en betydning for rytmen og i sidste ende troværdigheden. Spændende spændende…

Jeg opdagede også at underviserne på KUA ikke bryder sig om konspirationsteorier – og at subjektivitet nu engang har en stor betydning på det humanistiske område. Men det gør det jo også sjovt – det handler om at være den bedste til at argumentere for sin sag!

 Faktisk er det lige netop det – man skal kunne argumentere troværdigt og overbevisende for sin sag (og så kan man tilgengæld komme langt i vores samfund). Det har jeg lært (og så lige lidt grammatik, talestrategi, kommunikationsteori, stemmebrug og samfundsvidenskab).

Cluster Criticism – afsløring af verdenssyn

Ordvalg afslører skribentens verdenssyn. Og genreforvirring afspejles i publikums reaktioner.

Fra mandag d. 5/3-07 kunne man på Jeppes blog læse en afskrivning af Ruth Evensens tale til gudstjenesten i Faderhuset om søndagen. Mere end 33000 har de sidste fem dage besøgt siden. Læsere har diskuteret og kommenteret “artiklen” i mere end 400 kommentarer. Hermed har vi set, hvordan en blog kan fungere både som privat diskussionsforum og nyhedsportal.

Jeppes tilfælden er retorisk interessant, idet kommentarer og medieopmærksomhed på flere måde afspejler Jeppes skrivestil. Ruth Evensens tale er i sig selv kontroverciel og provokerer mange danskeres livssyn. Det bemærkelsesværdige ved reaktionerne er dog, at kommentarerne også blev rettet imod Jeppes person. Nogen roser ham for at vise Ruth Evensens “sande jeg” og andre beskylder ham for at være “for subjektiv”. Kommentarerne på bloggen bliver en sjov blanding af kommentarer til en journalistisk nyhedsartikel (og til diskussionen om ungdomshuset) og et personligt blogindlæg. Artiklen sender ikke et klart signal til læserne om hvad den er – og måske er den netop en helt ny blandingsgenre, som endnu ikke har faste normer/kommentar-regler.

Tonen i artiklen afspejler denne todeling eller dobbelthed. Størstedelen af Jeppes beskrivelse (når han ikke citerer) er skrevet i en objektiv beskrivende reportagestil. Kun tre steder er tonen særlig værdiladet med ordene: forfærdeligheder, banditter og formuleringen: Velkommen til Ruth Evensens virkelighed. Selvom det er få ord, er det alligevel den tone de skaber, som mange læsere har valgt at kommentere. Ordvalget med værdiladede konnotationer giver et indtryk af skribenten bag teksten og afslører en ikke-objektiv holdning til talen. Reaktionerne på Jeppes artikel bekræfter den magt der findes bagved ord. I vores ordvalg sender vi signaler, vi afslører hvordan vi opfatter verden.

I retorikken arbejder vi med en teori som kaldes: Cluster Criticism. Den handler om, hvordan en taler ubevidst placerer værdiladede ord i nærheden eller forbindelse med bestemte nøgleord i deres tale. Ved at finde disse nøgleord og undersøge ordvalget omkring dem kan man “afsløre”, hvordan taleren opfatter det omtalte emne. 

Bloggen er kommet for at blive – og lignede bloghistorier vil sikker dukke op fremover. Jeg er spændt på at se om den genreforvirring som har været markant i forbindelse med Jeppes artikel vil blive til en ny blandingsgenre, men nye uskrevne regler og forventninger. Så skal den danske befolkning nok får lært hvordan et kommentarsystem kan udnyttes kommunikativt mest effektivt. Et forbillede kan ses i Jeppes seneste post:

Skal vi så lige få afklaret et par spørgsmål…  Den er skrevet i en neutral og klar tone. Her retter han nogle misforståelse, der er opstået i løbet af ugen, og han gør det rigtig godt (hvilket ses ud fra de få kommentarer – det er ikke flere spørgsmål). Det er tydligt at Jeppe vægter sine ord – og det er sjovt at se at det har en så tydelig effekt.

Kom til to tøsers oplæg om kommunikation

På tirsdag d. 13/3 kl. 20.00 skal en studiekammerat og jeg holde oplæg om kommunikation fra en personlig synsvinkel. Det foregår på Café Retro, og du er velkommen. Vi skal tale om kommunikation i hverdagen, evnen til at kommunikere og dens betydningen for menneskers livskompetencer. Livskompetencer er nøgleordet for en række debataftener på cafeen. Jeg tror det bliver super spændende og glæder mig rigtig meget. Men puha, det må vist være den ultimative test på, om jeg formår at overføre teori til praksis. For hvad hjælper det at stå og fortælle om kommunikationsteorier, hvis publikum er ved at dø af kedsomhed eller måske ikke forstår et kvæk af det jeg siger? Om ikke andet så bekræftes jeg ihvertfald gang på gang i, at enhver ytring kræver træning. Så har I lige fået min dårlige undskyldning på forhånd.

Håber vi ses til en fantastisk aften. (Der er søde bartendere og go’e øl)

Retorik og ledelse – men hvad er retorik?

Hos de kære gamle tænkere i Grækenland og Italien har retorikken haft afgørende betydning i flere tusinde år. Kigger vi lidt på historien, ser vi i det femte århundrede f.kr. vigtigheden af at kunne føre retstaler efter krigen mellem Hellerne og Perserne. Og siden udvikledes den retoriske tales praksis til en nuanceret teori. Aristoteles, Cicero og Quintilian er filosoffer, som vi selv i dag ikke kan komme udenom, når vi taler kommunikation.

Men i 1500-tallet mødte retorikkens status stærk modstand. Petrus Ramus beskærer retorikken så den kun indeholder elocutio og actio, dvs. at retorikken nu forstås som ren udsmykning og smuk tale. Denne holdning har påvirket europæernes syn på retorikken lige siden og høres stadig i dag: ”retorik er manipulation”, ”spil med følelser”, ”tom tale”. Men den antikke retorik er kommet stærkt tilbage, i fornyet og endnu bedre form. Først i USA hvor Richard M Weawer (1910 -1963) forsker i retorikkens relevans og senere i Europa med Chaim Perelman – nyretorikkens fader (1912 – 1984) som banebryder.

I dag er retorikken relevant som aldrig før. Kommunikation er blevet et bevidst nøgleord i samtlige virksomheder, i politik og i hverdagslivets gøren. Retorik er i Danmark blevet en kandidatuddannelse og et valgfag i gymnasiet. Jeg tvivler ikke på at retorikkens bidrag vil få stor betydning i vores samfund.

For dig som ikke liiige er helt inde i hvad den antikke og nye retorik går ud, på vil jeg nævne et par hovedpunkter, som retorikken beskæftiger sig med. Retorikken handler kort fortalt (selvom det ikke er muligt at fortælle det kort) om tale og skrift i teori og praksis. Hvordan påvirker ytringer deres modtagere? Hvordan skal kommunikation opbygges og fremføres, så hensigten opfyldes? Og mest beskæftiger retorikken sig med ytringer af argumenterende form, dvs. ytringer som har til formål at påvirke eller overbevise modtagerne om et synspunkt, en holdning eller fakta om et bestemt emne.

Cicero formulerede fire dyder som han fandt vigtige i kommunikationssituationen:

• Puritas (At bruge ordene korrekt)
• Claritas (At gøre budskabet klart)
• Ornatus (At smykke sproget, bruge stilfigurer, smykke talen)
• Aptum (At ramme det passende generelt, i hht. hvem, hvad, hvor der tales til/ fra)

Men vigtigst af alt:

Aristoteles’ teori, der ofte benyttes som hele rammen om retorikken og kommunikative situationer. Hans tre appelformers relevans og realisme overrasker mig gang på gang. Ifølge Aristoteles afhænger persuasio (tekstens evne til at overtale/overbevise adressaten) af de tre nedenstående appelformer. Og de er ikke til at komme udenom.

Appelformene:

1. LOGOS: Fornuften – logik – argumentation
2. ETOS: Modtagerens opfattelse af afsenderens egenskaber. Denne opfattelse kan påvirkes af tre faktorer:
   - Phronesis – praktisk visdom.
   - Eunoia – velvilje overfor publikum, tale til publikum på en behagelig måde.
   - Areté – dyd. Personens moralske status. F.eks. ”vær selv et forbillede for det du taler om”.
3. PATOS: Følelserne, værdierne.

Følelsernes påvirkning af menneskers valg er i mange år forsøgt benægtet og fortrængt, ikke mindst af positivisternes filosofi. Jeg tror ikke det er muligt at adskille tanke og følelse. Og derfor tror jeg at en anerkendelse af sammenhængen mellem logos og patos, er en vigtig erkendelse, hvis man ønsker at forstå kommunikationen mennesker imellem – på arbejdspladsen, i det offentlige rum eller hjemme i familiens trygge rammer.